Bøn

For at kunne høre Gud har vi ikke kun brug for at vide, hvordan vi taler til Gud. Vi har også brug for at vide, hvordan Gud ser os, da det er en meget anderledes måde end den måde vi ser os selv. Gud ser os igennem den retfærdighed han har givet os. Når vi ved dette og lever i en konstant bøn for at forstå hvor afhængige vi er af Gud, bliver det let at høre ham og leve med ham. Det at være i konstant bøn betyder, at vi lever i forståelse af vores afhængighed af Gud. I en menneskelig term kunne man vel sige, at vi har brug for at lære at hænge ud med Gud.

Forvirringen er nogle gange denne: Vi kan kun se vores egne fejl og mangler, men Gud ser al den retfærdighed, nåde, kærlighed, styrke og mod han har givet os, igennem Jesus, fordi han tog alle vores synder. Gud kan ikke se nogen fejl eller synder i os. Vi er skabt perfekte, fordi Jesus tog vores synder. Det er derfor vi skal se på Jesus’ ansigt, for når vi gør det, ser vi ikke længere på vores problemer, men på ham. For Gud er der er ikke noget problem der ikke kan blive løst, derfor må vi se på Jesus.

Vi kan kun betragte en ting af gangen, og dermed forstå hvem vi er. Så der er mange realisationer når vi vender os mod Jesus.

Se eller lytt til preken om bønn her:
Video on Youtube >>
Audio on Soundcloud >>

At give vores bønner til Gud

Dette betyder, at du i stedet for at fortælle Gud hvordan bønnerne skal være GIVER dine bønner til ham. Du fortæller Gud om problemet, og så LYTTER du til Gud. Du fortæller Gud, at han give dig nåde til at handle, hvis han vil have du skal gøre noget, ellers vil du forblive stille. For når vi selv gør ting uden Guds nåde, gør vi ofte tingene værre.

Fordi Guds måde at løse og hele tingene er meget bedre, vil løsningen altid ende meget bedre, når vi lader ham tage styringen og stoler på ham. Han er trods alt altvidende, og det er vi ikke. Derfor er det så vigtigt, at vi giver vores bønner til Gud.

I stedet for at bede: ”Giv mig”, skal din bøn være: ”Gør mig til den person, du ønsker jeg skal være”. Når vi siger: ”Giv mig”, er det offeret i os der beder. ”Fiks mit liv, Gud. Gør det her for mig, Gud, så jeg ikke behøver at gøre noget. Giv mig, giv mig, giv mig, Gud”. Når vi beder med den retfærdighed, Gud har givet os, så lytter vi, for vi giver os selv til Gud og spørger Gud om hjælp på en helt anden måde. Det er lige som at sige tak efterfølgende. Det giver simpelthen en helt anden tone i vores bøn. Det er en slags taksigelsesbøn, selv når vi beder om hjælp.

Når vi beder “giv mig”-bønnen, kan vi ikke høre, hvad det er Gud vil have os til. Hvis vi f.eks. drømmer om at få et nyt job, så tænker vi, at vi kan få det ved at sende en masse ansøgninger ud. Og så få et opkald til et jobinterview, eller måske endda til flere. Måske får vi så et job på denne måde. Det vi gør, når vi beder i denne situation er at sige: ”Gud, giv mig dette job, jeg har virkelig brug for det.” (Læg mærke til at vi slet ikke lytter til Gud, men tager udgangspunkt i os selv). Og så leder vi måske efter et job i avisen. Vi har stadig ikke spurgt Gud om hvad vi skal gøre og lyttet efter det. Vi søger måske for mange jobs. Vi begynder at blive frustrerede, og vi begynder at blive vrede på Gud, og vi bliver mere frustrerede, fordi: “han ikke lytter”, og vi begynder at flytte os væk fra Gud.

På den anden måde, når vi giver os selv til Gud, giver vi vores bøn til Gud, og så LYTTER vi. Og i det vil Gud f.eks. sige: ”Ring til den og den”. Og det viser sig, at den person kan tilbyde et job, der faktisk er meget bedre end du troede muligt. Måske med højere løn, bedre arbejdstimer, tættere på hjemmet, så det passer ind med familien, eller højst sandsynlig alle de ovenstående. Ser du, Gud vil give dig et fyldestgørende liv, ikke et der er bare lidt bedre, men et MEGET bedre, større liv.

Vi har brug for at lytte meget mere, i stedet for at dirigere Gud rundt og fortælle ham, hvad han skal gøre for os hele tiden.
For når vi lytter til Gud, kan han føre os ind i meget større planer, som vi slet ikke kan forestille os.